Logo
Logo Ringkøbing Skjern Kommune

Egeris

6920 Videbæk

Egeris ligger tæt på Arla, Nr. Vium og Videbæk

Alle områder
Skoler

Skoler:
Nr. Vium-Troldhede Skole

Indkøbsmuligheder

Indkøbsmuligheder:
Videbæk

Sportsfaciliteter

Sportsfaciliteter:
Nr. Vium Sports- og Kulturcenter

Offentlig transport

Offentlig transport:
Skolebus

Natur

Natur:
Mølleåen

Byliv

Byliv:
Videbæk

Egeris - midt i naturen tæt på Arla og Videbæk

Der bor godt 100 i landsbyen Egeris, der ligger midt i naturen og samtidig meget centralt med kort afstand til Videbæk og Herning med motorvejsforbindelserne videre ud i landet og Europa. I landsbyens baghave ligger mange arbejdspladser på Arla i Nr. Vium.

Egeris er blandt de ældste bebyggelser på egnen og er dannet, hvor Egeris Mølleå løber ud i Vorgod Å. Centrum var fra 1625 til 1971 Egeris Mølle, en vandmølle, hvor landmænd kom langvejs fra for at få malet deres korn og som også i perioder har fungeret som kro.

Nu er landsbyens samlingssted et tingsted og Møllehytten, som byens borgere selv etablerede i 2008, og som også er udgangspunktet for en udflugtssti til Vorgod Å. Der er gode muligheder for jagt og fiskeri i området plus motion og naturoplevelser i den 50 ha store Egeris Plantage, der ligger helt tæt på byen.

Nr. Vium Børnehus (0-10 år) ligger et par minutters kørsel fra Egeris lige ved siden af Nr. Vium Sports- og Kulturcenter. Der er otte minutters kørsel til Nr. Vium/Troldhede Skole (0.-6. klasse). I Videbæk, knap ti minutters kørsel fra Egeris, er der også andre skoler, fritidsfaciliteter og gode indkøbsmuligheder.