Finderup ligger i trekanten mellem Ringkøbing, Skjern og Videbæk
Skoler:
Rækker Mølle Skole
Indkøbsmuligheder:
Videbæk, Skjern, Ringkøbing
Sportsfaciliteter:
Naturhistorisk Oplevelsespark, Rækker Mølle Hallen
Offentlig transport:
Bus
Natur:
Løvstrup Plantage, Dejbjerg Hede
Byliv:
Videbæk, Skjern, Ringkøbing
Landsbyen Finderup ligger ved hovedvej 11 i trekantområdet mellem Ringkøbing, Skjern og Videbæk. Landsbyen har omkring 100 indbyggere.
Finderup har et forsamlingshus, en legeplads og en kirke med et af de største landsbykirkeorgler i Vestjylland. I byen ligger også Finderup Efterskole, der er en specialefterskole for ca. 60 unge i alderen 14-18 år, og Finderup Borgerforening holder blandt andet midsommerfest sammen med efterskolen.
Nærmeste daginstitution og skole ligger i nabobyen Rækker Mølle, godt fem minutters kørsel fra Finderup, og Rækker Mølle Hallen er også samlingssted for mange af områdets sports- og foreningsaktiviteter. I Finderup er der blandt andet mulighed for at dyrke sport og nyde naturen i Naturhistorisk Oplevelsespark Finderup. Parken omfatter multibane, fodboldbane, Tarzanbane og der er mulighed for at overnatte i shelters. I parken er der omkring 2.500 planter og træer, og her kan udviklingen følges med de få planter og buske fra istiden til nutidens rækker af træer.