Fjelstervang ligger tæt på Videbæk og Herning
Skoler:
Fjelstervang Skole
Indkøbsmuligheder:
Fjelstervang Letkøb
Sportsfaciliteter:
Landsbycentret
Offentlig transport:
Bus
Natur:
Tæt på Bjerrely, Momhøje, Haunstrup brunkulslejer
Byliv:
Multihus. Udeforsamlingshus. Foreningsliv
Fjelstervang har ca. 430 indbyggere, og byens borgere er meget engagerede i at skabe liv og fællesskab i byen. Fjelstervang kan også prale med at have en lav gennemsnitsalder.
Børnenes Allé Fjelstervang samarbejder som en helhed om områdets børn i vuggestuen, børnehaven, SFO og skolen (0-6. klasse), så det også er nemt for børnene at klare skiftene i dagens og årenes løb. Skolen har hver uge en fast undervisningsdag ude i naturen og har sammen med institutionerne en 5.000 kvadratmeter stor legeplads omkranset af bakker, skov plus køkkenhave, frugttræer og buske.
I Fjelstervang er der en købmand, et haveselskab, FDF, en pensionistklub og en idrætsforening med muligheder for at dyrke blandt andet gymnastik, fodbold, håndbold, badminton, petanque og løb.
Byens Landsbycenter - et multihus - og Danmarks første Udeforsamlingshus danner ramme om mange fælles aktiviteter for Fjelstervangs børn og voksne. Fjelstervang ligger kun et kvarters kørsel fra Videbæk, Gødstrup og Herning, hvor der er mange store arbejdspladser og et alsidigt udvalg af butikker, restauranter mv.
I Fjelstervang er der flere mindre rekreative arealer, og tæt på byen er der store natur- og oplevelsesmuligheder på blandt andet Momhøje Naturcenter, Haunstrup Brunkulslejer og Bjerrely-området. Jyllands Park Zoo ligger også tæt på Fjelstervang.