Logo
Logo Ringkøbing Skjern Kommune

Kloster

6950 Ringkøbing

Kloster - tæt på to fjorde, havet og Ringkøbing

Skoler

Skoler:
Holmsland Skole

Indkøbsmuligheder

Indkøbsmuligheder:
Dagli´Brugsen

Sportsfaciliteter

Sportsfaciliteter:
Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Offentlig transport

Offentlig transport:
Bus

Natur

Natur:
Stadil og Ringkøbing fjorde, Vesterhavet, Vonå

Byliv

Byliv:
Holmsland Idræts- og Kulturcenter, Ringkøbing

Kloster - midt i mellem Stadil Fjord, Ringkøbing Fjord, Vesterhavet og Vonå

Landsbyen Kloster ligger i området Holmsland, der er et smørhul i Naturens Rige mellem Stadil og Ringkøbing fjorde, Vonå og med kun fire kilometer til Vesterhavet og seks kilometer til Ringkøbing by. Der er cykelstier til både Ringkøbing, Søndervig og Hvide Sande, og der er næsten uanede muligheder for fritidsaktiviteter i forbindelse med fjordene og havet.

I forbindelse med Holmslands Idræts- og Kulturcenter er der yderligere en række fritidstilbud lige fra fodbold, håndbold, gymnastik til Indoor og Outdoor Cykling, kroket, floorball. Centret har også en springgrav og stortrampoliner, og centret er også samlingsstedet for løbende sociale og kulturelle arrangementer, fællesspisninger og private fester. Kloster har blandt andet også en jagtforening, en skytteforening, en kajakklub og Holmslandkoret.

Der bor ca. 600 i Kloster. Der er private dagplejere, og i Holmsland/Kloster Børnehus er der vuggestue og børnehave med plads til ca. 50 børn.

I Kloster ligger også Holmsland Skole med ca. 80 elever i 0.-6. klasse og SFO, en kirke, et ældrecenter og en Dagli´Brugsen.