Skoler:
Hee Skole
Indkøbsmuligheder:
Ringkøbing
Sportsfaciliteter:
Sportsplads/Aktivitetshus
Offentlig transport:
Skolebus
Natur:
Ringkøbing og Stadil fjorde, Vesterhavet, skov
Byliv:
Ringkøbing by
Landsbyen No ligger kun fem minutters bilkørsel nordøst for Ringkøbing by – midt i naturen med udsigt til store marker byen rundt. En cykelsti giver borgerne i No en sikker og klimavenlig transportmulighed til Ringkøbing. No har også en El-delebil.
Med den tætte beliggenhed ved Ringkøbing Fjord, Stadil Fjord, Vesterhavet og de nærliggende skovområder er der gode muligheder for at komme ud i naturen og dyrke f.eks. forskellige vandsports-aktiviteter, motion og jagt. Det aktive forenings- og byliv i Ringkøbing kan også nemt følges. Tæt på No er der desuden put-and-take søer.
Byen har ca. 250 indbyggere og et børnehus med vuggestue & børnehave samt en ungdomsklub. No hører til Hee skoles skoledistrikt, men der er også mulighed for at bruge skolerne i Ringkøbing by.
Borgerne i No er engagerede i byens liv, og fællesskabets omdrejningspunkt er året rundt aktiviteter for både børn og voksne i og omkring No Sognehus.