Tim - tæt på naturen

Tim by har ca. 900 indbyggere, der er meget aktive og engagerede i byens udvikling og foreningsliv. Byen ligger et kvarters kørsel fra Ringkøbing, godt 20 minutters kørsel fra Holstebro og 45 minutters kørsel fra Herning. Tim ligger desuden tæt på Stadil Fjord og der er kun et kvarters kørsel til Vesterhavet. Tim by har flere grønne områder og er omkranset af de vestjyske skove Hoverdal og Rejkjær Sande, Tim Mose og Vester Tim Enge. I Tim er der en dagligvarebutik og et lægehus. Byen har også kommunale og private dagplejere, en børnehave med integreret vuggestue samt en folkeskole til og med 9. klassetrin. Der er tilknyttet pasningsordning til skolen. Tim har også et plejehjem. Tæt på institutionerne ligger også Tim Hallen, der har både sports-, møde- og selskabslokaler. Der er et aktivt foreningsliv og mange muligheder for gå-, løbe- og cykelture i området.


Tim Skole

Dagli´Brugsen

Tim Hallen

Tog og bus

Skov, mose, eng, tæt på fjord og hav

Aktivt fællesskab og foreningsliv