Spjald er den sjette største by i Ringkøbing-Skjern Kommune med godt 1.300 indbyggere. Byen har flere forretninger, mange virksomheder og et aktivt erhvervsnetværk. Spjald ligger centralt med omkring et kvarters kørsel til Ringkøbing og Skjern, ti minutter til Videbæk og en halv times tid til Herning og Holstebro. I Spjald er der dagpleje og børnehave med plads til 75 børn. Spjald Skole har ca. 330 elever fra 0.-9. klasse plus SFO. Ved siden af ligger byens kultur- og fritidscenter med blandt andet idræts- og svømmehal og udendørs baner. I byen er der et aktivt foreningsliv i 23 forskellige foreninger. Spjald-borgerne er ikke mindst aktive i fodbold. Ifølge DBU, Dansk Boldspil Union, satte Spjald i 2017 rekord ved at hver tredje af byens borgere var medlem af fodboldklubben. Spjald er kendt for siden 1980 at være arrangør og vært hvert år for en af landets største fodboldturneringer for børn, Ramsing Cup. Byen er også kendt for den nærliggende gymnastikefterskolen Brejninggaard. Blandt områdets naturperler er Snogdal Plantage og Hover Å.


Spjald Skole

SuperBrugsen

Spjald Fritidscenter

Bus

Snogdal Plantage/Hover Å

Kultur- og fritidscenter