Troldhede er stationsby på jernbanen mellem Tarm/Skjern og Herning/Aarhus
Skoler:
Nr. Vium-Troldhede Skole 0.-6. kl
Indkøbsmuligheder:
Min Købmand
Sportsfaciliteter:
Troldhede Hallen
Offentlig transport:
Tog og skolebus
Natur:
Kulsøen, Vorgod Å og Vanå
Byliv:
Foreningsliv, Troldhede Hallen
Stationsbyen Troldhede har ca. 650 indbyggere og har lokalt omkring 345 arbejdspladser. De største virksomheder er Arla og Troldtekt, der begge udvider løbende. Med placeringen på togstrækningen mellem Skjern og Herning, motorvejsforbindelserne og i forhold til blandt andre Billund og Brande har Troldhede en central placering til rigtig mange andre arbejdspladser.
Byen byder på et aktivt fællesskab og naturrige omgivelser. Kulsøen ved Troldhede indbyder blandt andet til gode udflugter på gå- og løbeben. Der er blandt andet bål- og grillplads og der kan også fiskes i både søen, i Vorgod Å og Vanå.
Troldhede har dagpleje, Troldhede Børnehus med vuggestue, børnehave og SFO plus Nr. Vium-Troldhede Skole med 0.-6. klasse.
I Troldhede er der bygget en ny købmandsbutik i 2018.
Byen har et aktivt foreningsliv. Det er muligt at dyrke badminton, håndbold, fodbold, gymnastik, billard, bowls, krocket, petanque, Indoor Cycling, mountainbike, Kung Fu og Tai Chi.