De ledige byggegrunde ligger i den østlige del af Astrup


Afstand til skole:
100 m.

Afstand til indkøbsmulighed:
400 m.

Afstand til sportsfaciliteter:
100 m.

Afstand til offentlig transport:
700 m.

Afstand til bymidte:
400 m.

Afstand til hav/fjord:
40000 m. / 20000 m.

Mere om Pilevænget - Faster-Astrup

Byggegrundene på Pilevænget i Astrup er de sidste af et større boligområde, der grænser op til markerne i byens østlige del. De ledige grunde ligger helt centralt i Astrup lige ved siden af Faster Skole, SFO og daginstitutionen Mariehønen. Idrætsanlæg og aktivitetshuset med blandt andet idrætshal, gymnastiksal og mødelokaler ligger lige ved skolen, og bruges både af skolen og de lokale foreninger, så der er nem adgang til mange lokale aktiviteter. Der er en række gang- og cykelruter og udflugtsmuligheder i lokalområdet. Der er heller ikke langt fra de ledige grunde til den lokale købmand og ti minutters kørsel til byliv og et alsidigt butiksliv i Skjern eller Videbæk. Du kan læse mere under Faster her på siden, om livet i Faster-Astrup på deres hjemmeside, www.faas.dk, og om at bo i Ringkøbing-Skjern Kommune på www.flytmodvest.dk