Logo
Logo Ringkøbing Skjern Kommune

Nye grunde på vej på Sanglærkevej i Vorgod-Barde

6920 Videbæk

Grøn farve på grunden på kortet betyder, at den er klar til salg. Gul: Reserveret. Rød: Solgt.

Er du klar til at købe? Så må du lige have tålmodighed lidt endnu. De nye byggegrunde på Sanglærkevej i Vorgod-Barde forventes udbudt til salg omkring sommeren 2024. Det vil ske med en mindstepris pr. kvadratmeter i annoncer i lokalaviserne og på Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside, og du kan så give dit bud på en grund inden udbudsperiodens udløb. Når den udløber, bliver alle købstilbud åbnet, og grunden kan sælges til den, der byder højest.


Afstand til Skole

Afstand til skole:
250 m.

Afstand til indkøbsmuligheder

Afstand til indkøbsmulighed:
1000 m.

Afstand til sportsfaciliteter

Afstand til sportsfaciliteter:
150 m.

Afstand til offentlig transport

Afstand til offentlig transport:
1000 m.

Afstand til by midte

Afstand til bymidte:
800 m.

Afstand til hav

Afstand til hav/fjord:
42000 m. / 27000 m.

Lidt mere om Nye grunde på vej på Sanglærkevej i Vorgod-Barde

Byggemodningen af det nye fuglekvarter i Vorgod-Barde er sat i gang i slutningen af 2023, og blandt de første forventes ni byggegrunde til nye parcelhuse klar til salg på Sanglærkevej omkring sommeren 2024. Det nye kvarter er planlagt som et større boligområde, der skal være med til at tiltrække nye borgere til området og binde bydelene i Vorgod-Barde bedre sammen. Kvarteret ligger centralt tæt på hovedvej A 15, nær de store arbejdspladser ved Videbæk og kun et kvarters kørsel fra Herning, Regionshospitalet Gødstrup og motorvejene mod øst og syd. Boliggrundene på Sanglærkevej ligger i den sydlige del af fuglekvarteret helt tæt på Vorgod-Barde Hallen og Vorgod-Barde Skole. Der bliver heller ikke mange meter at gå til Børnehaven Blomstergården. På tre-fire minutter på cykel kan byens café og butik nås på benzintanken på hovedvej A15, mens det tager fem minutter i bil til det varierede butiks- og byliv i Videbæk. I forbindelse med hallen ligger byens sundhedshus med læge, fysioterapeut, psykolog og træningscenter, som blev åbnet i 2021 takket være lokale ildsjæles store indsats med at samle penge ind blandt borgere, virksomheder og fonde. Borgerne i Vorgod-Barde er engagerede i lokalområdet, og der er aktive fællesskaber, som tilflyttere kan blive en del af. Det nye grundområde er tæt på de rekreative arealer ved Vorgod Å, hvor fiskestangen kan tages med på tur, eller fritiden kan nydes i kajak eller kano. Der er flere vandre-, løbe og cykelruter tæt på. Vorgod-Barde byder også på madpakkehus, bål- og legeplads og forhindringsbane. I nærheden ligger desuden Momhøje Naturcenter plus plantagerne i Barde og Egeris. Læs mere om byen på www.vorgodbardeborger.dk/ og om at bo i Ringkøbing-Skjern Kommune på www.flytmodvest.dk
Billede 1 af Nye grunde på vej på Sanglærkevej i Vorgod-Barde
Billede 2 af Nye grunde på vej på Sanglærkevej i Vorgod-Barde
Billede 3 af Nye grunde på vej på Sanglærkevej i Vorgod-Barde
Billede 4 af Nye grunde på vej på Sanglærkevej i Vorgod-Barde
Billede 5 af Nye grunde på vej på Sanglærkevej i Vorgod-Barde
Billede 6 af Nye grunde på vej på Sanglærkevej i Vorgod-Barde

Hent tekniske dokumenter

Lokalplan o.l. ↓